Traumer

Traumer

Traumer har deres udspring i konkrete oplevelser i det levede liv. Traumer kan opstå af alle niveauer af ”rystelser”, som ex. overgreb, mobning, vild, nedgørelse, chok, død, ulykker mv.

Traumatiske oplevelser er ubehagelige og meningsløse, fordi de går imod ens værdier. Det bevirker at man mister fornemmelsen af sig selv, i relation til begivenheden, og erstatter denne selvfornemmelse med ubehag.

Det der er vigtigt er at du ikke ER dit traume, men du kan arbejde med det, så du kan blive dig selv.


Reaktioner på traumer:

Menneskers reaktioner på traumer bygger på, hvad de tillægger værdi i livet. Disse reaktioner bliver ofte gjort ubetydelige, nedgjort, nedvurderet og diskvalificeret. Én af følgerne af traumatiske oplevelser er, at mennesker ofte mister kontakten med den velkendte fornemmelse af deres identitet i en længere periode. Reaktionerne og de efterfølgende symptomer kan vise sig vidt forskellige. Hvis personens fysiske og mentale symptomer ikke kan forklares (fx ved flere lægeundersøgelser) kan de være udtryk for kriser og traumer, som personen har været udsat for:

Tegn på traumer kan ex. være:

  • Man kan føle sig ude af sig selv, at man har mistet fornemmelsen af sig selv
  • følelse af at man ikke selv har styringen i sit liv og at man ikke kan beskytte det man værdsætter.
  • skam
  • skyld
  • lavt selvværd
  • hypersensitivitet
  • forkerthedsfølelse
  • mistillid til andre
  • svært ved at finde sammenhæng og mening med tingene
  • årvågenhed
  • søvnproblemer
  • koncentrationsbesvær
  • adfærdsvanskeligheder
  • tiltagende vrede, uro, tristhed
  • tomhed
  • manglende mulighed for at anvende sine ressourcer/ potentialer
  • fysiske gener/ smerter, ex. ondt i maven, hovedet, manglende appetit m.m.
  • selvkritisk/ selvbebrejdende
Følger af utilstrækkelig opmærksomhed om traumet

Nogle børn og unge udviser tydelig angst. Andre forsøger at undgå steder eller stimuli, der minder dem om den traumatiske hændelse. Mange voksne tror, at når deres barn ikke selv italesætter traumatiske hændelser, så har de måske glemt hændelsen. Men det er IKKE tilfældet. Børn sanser og fornemmer tingene og traumer kan lagre sig i deres krop og hukommelse, og være med til at forme deres identitet. Men det er ikke ligegyldigt hvordan der bliver talt med et barn/ ung/ voksen om traumet.


Ofte bemærkes en persons hensigtsmæssige og værdifulde respons på en rystelse, ikke af personen selv. Man prøver måske bare at komme sig ex. ved at komme videre og undlade at snakke om eller bearbejde hændelsen. Man kan efterfølgende blive særlig sårbar, når man bliver ramt på sine traumehuller og derfor reagere med beskyttelse. Beskyttelsen kan vise sig som stædighed, afvisning, påståelighed, let antændelighed, isolation, tavshed, vrede, spændte muskler, blokerede reflekser, mv.

Fortællinger om hændelsen, der ikke udsættes for opmærksom nysgerrig undersøgelse kan stivne og fastlåses i en bestemt form, der fjerner de spor, der kan danne basis for mere nuancerede konklusioner og tolkninger. Allerværst kan hændelsen cementere negative konklusioner som ”det er mig den er gal med” eller, ”det er min skyld” eller ”jeg er ikke bedre værd”.


Man kan bearbejde hændelser der er sket for nylig og hændelser der ligger længere tid tilbage.

Ofte identificerer man sig med traumets effekter og man prøver at komme af med disse. Det er nødvendigt at se bag om effekterne for at komme i kontakt med hvad personen gjorde i den pågældende situation for at beskytte sig, overleve osv. Det interessante er ikke hvad der skete, men hvordan personen håndterer det der skete. Det kan være at en umiddelbar passiv handling, betød at personen overlevede.

Under traumets opståen blev der ophobet en mængde energi, der ex. ikke kom til udtryk på en optimal måde. Mange oplever at have en mængde indespærret energi eller at energien går indad. vi arbejder med at lade den energi der er bundet til traumet komme til udtryk i dit liv.


Fokusområder i terapien:

Der tages udgangspunkt i hvordan traumet kommer til udtryk hos den enkelte. I tæt samarbejde med personen vurderer vi, hvordan traumet har påvirket barnet/den unge/ den voksne og således.

Det mennesker tillægger værdi bliver ofte nedvurderet eller fuldstændig diskvalificeret i traumekonteksten. På grund af dette tager mennesker forholdsregler til at sikre det, der har værdi for dem. Disse forholdsregler betyder som regel at man skjuler sine værdier for andre. I terapi omkring traumer er det vigtigt at undersøge hvad personen tillægger værdi og om og hvornår disse værdier er blevet nedgjort.

Terapeuten lytter ( dobbeltlytning) efter tegn på, hvad den pågældende person er fortsat med at tillægge værdi i livet på trods af alt, hvad han eller hun har været igennem. 

Der bliver tillige lyttet efter ethvert udtryk, der kan give et fingerpeg om personens reaktion på den traumatiske oplevelse.

I behandlingen af traumer er det vigtigt at gå på opdagelse efter og fokusere på responserne på hændelsen. En respons kan være en tanke, en handling mv., der udtrykker modstand mod hændelsen eller det kan være en handlekraft. Ex. kan det at lukke øjnene eller kigge væk være en vigtig respons, for at en person, der har været udsat for overgreb, ikke lod personen tage sin sjæl.  

Når vi finder frem til responser på traumet, der ellers ikke har fået opmærksomhed, kan vi åbne op for nye forståelser og platforme. Det er den fyldige og detaljerede beskrivelse af disse reaktioner, og anerkendelsen af dem, som i meget betydelig grad bidrager til genudviklingen af en foretrukken ”fornemmelse af sig selv”.


  • Det er vigtigt at hjælpe personen hen til et sikkert ståsted, hvorfra det er muligt at tale om de ubehagelige oplevelser.
  • at undersøge sanseoplevelser eller gå på opdagelse efter helt små (og store) handlinger, kæde dette sammen med det meningsfulde, i netop denne handling, tanke mv og folde disse ud. Vi går sammen på opdagelse efter handlinger der går i retning af at varetage det personen værdsætter. Vi folder disse handlinger ud, for at genetablere personens egne værdier, fordi når et traume opstår så sker der ofte det at personen føler at sine værdier bliver ugyldiggjort, nedgjort, latterliggjort og mister sin værdi. Derfor er det vigtigt at støtte personen til at genetablere forbindelsen til sine egne værdier.
  • Vi folder denne respons ud ved at gå på opdagelse efter andre situationer, hvor personen har anvendt lignende strategier, for derefter at sammenkæde disse, så de står stærkere. Det er almindeligt at personen umiddelbart ikke synes han/ hun gjorde modstand eller tillægger det betydning eller værdi. Måske fordi personen allerede er underlagt konklusionen ex. ”det var min egen skyld”. Men det er muligt at selv små modhandlinger kan føles mere sande og rigtige for personen, når disse undersøges og foldes ud og får ny forståelse.

Stærk skam kan være en vigtig åbning til en samtale om, hvad personen tillagde værdi i livet. ex. kan man spørge til hvad hændelsen betød for personen og hvordan ex. personens mangel på handling i denne bestemte situation forårsagede skam.

Kontakt os for en nærmere drøftelse.

For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.  Læs mere