Familie behandling § 11 og § 52

Familie behandling § 11 og § 52

Familie rådgivning/ behandling til kommunalt regi.


Jeg har bred erfaring med mange forskellige problematikker, både gennem min private praksis, tidligere ansættelse i kommunalt regi samt i børne-og ungdomspsykiatrien. Jeg samarbejder både med private og med kommuner.


 



 


Jeg arbejder bl.a. med familier hvor der



  • ofte opstår uenigheder, konflikter eller direkte skænderier

  • at det kan være svært for forældrene at skabe harmoni i familien

  • at der er ting der ikke bliver snakket om, fordi det er svært at snakke om eller direkte “forbudte”

  • noget der holdes skjult/ ting der ikke må siges

  • følelser der ikke er plads til eller der kan være svære at håndtere.

  • dårlig stemning i familien

  • grænser der ikke bliver holdt eller respekteret

  • manglende respekt for hinanden i familien

  • manglende følelse af frihed og plads til egne individuelle behov

  • der er bekymring for ét enkelt medlems trivsel og det påvirker hele familien

  • børn der vokser op med forældre med psykisk sygdom og man ex. ikke ved hvordan man skal snakke om det

  • psykiske problemer hos et eller flere af børnene som ex. angst, stress, depression mv.

  • skilsmisse

  • sammenbragte familier


 


Jeg ser mit bidrag til jeres familie som et gensidigt samarbejde, hvor hver enkelt familiemedlem bidrager med det de kan.


 


Forløbsbeskrivelse i kommunalt regi § 52.stk 3.3 (familie behandling eller behandling af barnets eller den unges problemer):


Et forløb kan tilrettelægges efter den enkelte families behov, med udgangspunkt i en allerede eksisterende handleplan eller ud fra en handleplan som familien, socialrådgiver og ut udarbejder i fællesskab. Når handleplanen er udarbejdet på forhånd, kan jeg lave et udkast til et forløb. Når vi i fællesskab udarbejder en handleplan, kan der eftersendes et udkast til et forløb. igangsættelse af et forløb, forudsætter naturligvis at der  ligger en underskrevet samarbejdsaftale. Der aftales ved indsatsens start hvorvidt der undervejs og/ eller afslutningsvis skal foreligge en statusrapport fra ut.  Samarbejdet mellem familie og ut iværksættes og gennemføres i eget hjem eller i lokaler stillet til rådighed i kommunen.


 


Forløbsbeskrivelse i kommunalt regi § 11.3 ( en tidlig forebyggende indsats) til familier hvor barnet belastes af, at den ene eller begge forældre har en psykisk sygdom


Jeg tilbyder en tidlig forbyggende indsats til familier, hvor børn vokser op med en forælder med en psykisk sygdom.


I Danmark er der omkring 300.000 børn der vokser op som pårørende til en forældre med en psykisk sygdom. Jeg har hjulpet mange familier der ikke helt ved hvordan de kan snakke med deres barn om at far eller mor har en psykisk sygdom. Børn der vokser op med en forældre med en psykisk sygdom har ofte brug for en særlig støtte for ikke at komme i mistrivsel og ofte bliver man først klar over det, når barnet reagerer ex.



  • barnet tager tingene på sig og vender det indad for ikke at gøre mor eller far ked af det eller vrede.

  • barnet bliver usikker på sig selv og sin egen dømmekraft.

  • hvor barnet skjuler sine bekymringer ex. for om mor eller far dør eller hvor de føler sig skyldige for forældrenes lidelser.

  • Der hvor barnet er bange for at belaste forældrene eller hvor der er konflikter fordi barnet mangler plads til bare at være barn

  • hvor barnet mistrives

  • hvor barnet har udadreagerende adfærd 

  • hvor barnet kan have svært ved at koncentrere 

  • hvor barnet har svært ved at komme i skole, fordi de er bekymrede for forældrene


 


Forløbet kan tilrettelægges individuelt.


Forløbet kan være hen over en 8 ugers periode med udgangspunkt i “Snak om det”- projektet.


1.mødegang: Jeg kommer hjem til familien så vi møder hinanden i hjemlige omgivelser. Vi skaber kontakt og tryghed og tager roligt fat på at snakke om og arbejde med det at vokse op med forældre med psykisk sygdom.

2.- 7. mødegang: Jeg har forskellige emner vi skal/ kan snakke om eller familien har noget vi skal snakke om, der er i relation til det at have psykisk sygdom i familien. Fokus er på barnet og på barnets oplevelser. Vi arbejder ud fra små filmklip.

8.mødegang:

Vi skal snakke om



  • Hvad har været godt og brugbart for familien, forældrene, barnet.

  • Hvad kan I bruge og gøre selv i jeres familie, når jeg ikke snakker med jer mere?

  • Hvem kan barnet snakke med og bruge fremadrettet, når noget bliver svært?

  • Hvad kan barnet gøre, når noget bliver svært?


 


Til dig der er barn og vokser op med en psykisk syg forældre


Måske er de svært for dine forældre at snakke om psykisk sygdom med andre. Måske ved de ikke hvad de skal sige. Måske tænker de at de vil beskytte dig ved ikke at tale med dig om det. Nogle gange kan de være de tænker, at hvis de ikke snakker om det kan det være du slet ikke har  tænkt over det eller lagt mærke til det. Hvis du ikke siger noget om det, så tænker de måske at der ikke er nogen grund til at sige noget, fordi de ikke vil gøre dig urolig.  Måske siger du ikke noget om hvordan du har det, fordi du ikke vil gøre dine forældre ked af det eller fordi du ikke helt ved hvad du skal sige. Det kan også være at du har stødt på følelsen af at der ikke er plads til dine følelser. På den måde går alle rundt og tager hensyn til hinanden. Det kan man få rigtig ondt i maven af. Man kan også få ondt andre steder. Eller blive ked af det.

Det kan også være det vil være godt at få noget at vide om hvad det er for en sygdom din mor eller far har.


Hvis din mor eller far er indlagt kan du måske også tænke på hvordan de så bliver hjulpet der. Måske kan det forvirre dig hvis du får at vide, at de spiller bordtennis, går ture eller maler, for det kan se ud til at de så ikke tænker på at hjælpe din mor eller far til at blive rask. Men der sker også andre ting under en indlæggelse som ex. samtaler/ terapi eller medicinering men fordi forældre helst ikke vil bekymre deres børn, vælger de måske kun at fortælle om det sjove og det børnene kender til. Men det der ikke bliver italesat, kommer til at ligge og fylde og vokse sig større indeni én.


Der er ikke noget forkert ved at du har det sjovt, selvom dine forældre er triste. Du har ret til at more dig og grine ligesom du har ret til at slippe bekymringer for dine forældre. Men det er vigtigt for dig at vide at der er nogen der hjælper dine forældre.

Du har ret til at snakke med andre om hvordan du har det, selvom det ikke er noget i snakker om hjemme.

Du har ret til at få opmærksomhed uden at skulle gøre noget specielt for at få det.

Du har ret til at sige at der er noget der er svært uden at du kan forklare hvad det er.

Der kan være flere ting man kan være flov over, hvis ens forældre er psykisk syge. Det kan også være svært at forklare hvad det er for en sygdom og derfor lader man måske være med at fortælle andre om det. Selv om det kan være svært at forklare hvad der er, kan det være en hjælp for dig at sige at han ex. ikke deltager til skolearrangement, fordi han er syg. Nogle gange kan man være flov over at sige det, fordi man ikke kan forklare sig hvis nogen spørger til hvad han fejler. Men så vender man det indad og kan komme til at gå alene med det og det kan gøre en trist. Man kan også blive virkelig vred og skælde ud og skubbe andre væk fra sig.


Det kan også være svært at svare på hvis nogen spørger om man har brug for hjælp, fordi det kan være så svært at vide hvad hjælpen kan være, fordi du ikke ved hvad der hjælper til at de kan få det bedre.


For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.  Læs mere