Samtalerne gribes an ud fra en Narrativ tilgang. Ex. er det helt almindeligt at opleve sig som en del af problemet (internalisering). I samtalerne adskiller vi problemet fra én selv (eksternalisering). Det giver mulighed for at se problemet udefra og dermed kunne forholde sig til ex. hvem der er involveret og påvirker problemet, i hvilke relationer/ sammenhænge det opstår og hvornår det ikke er der.
Hensigterne i det terapeutiske rum er at forandre og forstå dybereliggende problemer og overbevisninger og udvikle nye handlemuligheder
Samtalerne vil ofte være tilføjet krop og bevægelse i starten, undervejs eller i slutningen. Det kan være TOY,(link på vej) Klang- og syngeskåle, men også andre muligheder, alt efter hvad der giver mening.
Vi tager udgangspunktet i den forandring du ønsker der skal ske. Jeg hjælper dig med at forløse oplevelser og finde mulige veje at gå i dit liv, så du kan leve mere i overensstemmelse med det du værdsætter.
Henvender du dig med et konkret problem er forløbet ofte kortvarigt. Blander de sig sammen med andre ting, ex. traumer kan det tage længere tid.
Det er altid dit valg om du ønsker at forlænge eller afkorte eller stoppe. Der er ingen binding.
Jeg vil gerne have feedback undervejs, så vi sikrer os at du får det ud af det terapeutiske rum som du skal have.
I samtale rummet har jeg en tavle til rådighed hvor jeg skriver/tegner det på, som vi snakker om. På den måde bliver det synligt, hvad vi arbejder med og hvilken vej vi bevæger os hen ad. Det er på den måde også lettere at vende tilbage til vigtige temaer og sammenhænge senere i samtalen eller senere i forløbet.
Det er altid muligt at tage et billede af tavlen, som en hjælp til at genkalde sig vigtige bevægelser og skridt.
Jeg tager også billede at tavlen, som jeg gemmer og opbevarer efter gældende GPDR- regler.
Er du på udkig efter én der kan hjælpe dig med at blive klar over dine tanker, følelser og handlemønstre og støtter dig i at forandre og udvikle dem, så du kan genfinde glæden og nysgerrigheden og igen trives i dit liv.
Så kontakt mig
Kontakt
Jeg tilbyder
Copyright © birgittekjaergaard.dk