Problemer tærer på ens kræfter og overskud og på den måde opstår der et ønske om at der skal ske en forandring. Et problem er et problem, fordi der er noget andet man hellere vil.
Den narrative samtale tilbyder dig mulighed for bevægelse frem mod et nyt ståsted med nye muligheder, i overensstemmelse med det du værdsætter og det der er vigtigt for dig.
Jeg støtte og hjælper dig igennem forløbet.
Narrativ terapi handler om at hjælpe med at udfolde menneskers fortællinger. Nogle oplevelser efterlader én med skam, skyld og selvbebrejdelser, lavt selvværd og en helt anden identitet end det man selv ønsker, fordi man identificerer sig med dominerende følelser og tanker. Tanker om at man bare må være stærk, ligger snublende nær. Gennem udfoldelse af fortællingen skaber vi mulighed for at nye pointer, der tidligere ikke er blevet tillagt værdi eller betydning, kan få plads og danne grobund for en mere foretrukken identitet. Pointer der er væsentlige for at styrke og genetablere forbindelsen til personens handlekraft og følelse af at være sig selv i alle situationer i livet. Når der er overensstemmelse mellem ens værdier og de handlinger vi gør, kan vi føle vi os stærkere og mere tro mod os selv. Det kan give en følelse af at vi kan stå op for os selv, at vi er mere hele og autentiske, i tryghed og sikkerhed.
Det kan være som arkæologisk arbejde, hvor man stille skal skubbe små lag til side, uden helt at vide hvad der kommer frem.
Mange bliver overraskede over at finde skjulte/ tilsandede ressourcer. For at disse ressourcer skal stå tydeligere og mere overbevisende frem for personen, skal de forbindes til andre episoder i livet, der vidner om personens tidligere skjulte ressourcer.
Der arbejdes med at navngive problemet, og derved eksternaliseres/ adskilles problemet ex. ”jeg (er modløs” fra personen. I stedet snakker vi om ex. ”modløsheden”. Problemet bliver herved forstået som noget eksternt, der angriber og bemægtiger sig personen.
Bag problemets dannelse, står der kulturelle normer og standarder (magt), som man skal leve op til, for at være et ”vellykket menneske”. Magtformer der ofte kan få én til at føle sig utilstrækkelig og forkert. Magt er et centralt nøgleord i den narrative forståelse. Magt er en relation mellem to individer således, at den ene part kan dirigere den andens adfærd. Hvad får problemet personen til at gøre? tænke? Føle? Mene?
I terapien forsøges at få personen til at reflektere over problemets indflydelse og underminere problemets dominerende effekt. Terapeuten og personen forsøger at finde frem til handlinger som personen har gjort, der går imod problemets dominerende magt. Handlinger der mere har fokus på og indeholder personens egne værdier og ståsteder. Handlinger der forbinder personen med foretrukne fortællinger om personens evne til at håndtere sit liv ud fra sine egne meninger, i en foretrukken retning.
Terapeutens opgave er at støtte personen i at reducere de tynde konklusioners kraft og tykne de foretrukne fortællinger. Man kan tykne personens handlinger ved at folde personens intentioner bag handlingerne ud, idet disse intentioner er forbundet med personens værdier, der igen er forbundet med personens håb, principper, leveregler.
Bevidning er en kraftfuld måde at forstærke samtalen på, skabe en bevægelse og forbinde sig til omverdenen.
Den narrative samtale tilfører mennesker mulighed forandring, både for den der fortæller og den der lytter til andre menneskers fortællinger om deres liv. Hvis man ønsker det kan eksterne vidnere inviteres ind. Personen bliver interviewet ud fra
Det har en særlig betydning for personens identitet at høre sine egne ord blive gentaget og bekræftet at en anden. Hensigten med bevidning er at bidrage til identitetsskabelse.
Er du/ I på udkig efter én der kan hjælpe med den forandring du/I ønsker. Én der tager dig/Jer alvorligt og respekterer dig/Jer, uanset hvad der er hændt. Én der tør være, når alt ser håbløst ud, så du ikke står alene. Èn som kan hjælpe dig med at få din handlekraft, styrke, selvværd tilbage til dig selv igen, så du bliver centreret i dit eget liv.
Så kontakt mig og hør nærmere.
Kontakt
Jeg tilbyder
Copyright © birgittekjaergaard.dk