Familiebehandling § 52.2.2 og §52.2.3 og § 11.3 og for private, der ønsker en forandring.

Familiebehandling § 52.2.2 og §52.2.3 og § 11.3 og for private, der ønsker en forandring.

Jeg har bred erfaring med mange forskellige problematikker. Jeg samarbejder både med kommuner og med private.

Jeg arbejder med familier hvor der bl.a.


  • ofte opstår uenigheder, konflikter eller direkte skænderier
  • at det kan være svært for forældrene at skabe harmoni i familien
  • at der er ting der ikke bliver snakket om, fordi det er svært at snakke om eller direkte “forbudte”
  • noget der holdes skjult/ ting der ikke må siges
  • følelser der ikke er plads til eller der kan være svære at håndtere.
  • dårlig stemning i familien
  • grænser der ikke bliver holdt eller respekteret
  • manglende respekt for hinanden i familien
  • manglende følelse af frihed og plads til egne individuelle behov
  • der er bekymring for ét enkelt medlems trivsel og det påvirker hele familien
  • børn der vokser op med forældre med psykisk sygdom og man ex. ikke ved hvordan man skal snakke om det
  • psykiske problemer hos et eller flere af børnene som ex. angst, stress, depression mv.
  • skilsmisse
  • sammenbragte familier

Jeg ser mit bidrag til jeres familie som en del af et gensidigt samarbejde, hvor hver enkelt familiemedlem bidrager med det de kan.

Forløbsbeskrivelse i kommunalt regi § 52.stk 3.2. og 3 (familie behandling eller behandling af barnets eller den unges problemer):

Et forløb tilrettelægges efter den enkelte families behov, med udgangspunkt i en allerede eksisterende handleplan eller ud fra en handleplan som familien, socialrådgiver og ut udarbejder i fællesskab. Når handleplanen er udarbejdet, kan jeg lave et udkast til et forløb. Igangsættelse af et forløb, forudsætter naturligvis, at der ligger en underskrevet samarbejdsaftale. Ved indsatsens start aftales hvorvidt og hvornår der ønskes en statusrapport fra ut.  Samarbejdet mellem familie og ut iværksættes. Udførelsen planlægges og foregår i aftalte rammer.


Forløbsbeskrivelse i kommunalt regi § 11.3 ( en tidlig forebyggende indsats) til ex. familier hvor barnet belastes af, at den ene eller begge forældre har en psykisk sygdom
.

I Danmark er der omkring 300.000 børn der vokser op som pårørende til en forældre med en psykisk sygdom. Børn der vokser op med en forældre med en psykisk sygdom har ofte brug for en særlig støtte for ikke at komme i mistrivsel. Ofte bliver man først klar over det, ex. når

  • barnet tager tingene på sig og vender det indad for ikke at gøre mor eller far ked af det eller vrede.
  • barnet bliver usikker på sig selv og sin egen dømmekraft.
  • barnet skjuler sine bekymringer ex. for om mor eller far dør eller hvor de føler sig skyldige for forældrenes lidelser.
  • barnet er bange for at belaste forældrene eller hvor der er konflikter fordi barnet mangler plads til bare at være barn
  • barnet mistrives
  • barnet har udadreagerende adfærd 
  • barnet kan have svært ved at koncentrere 
  • barnet har svært ved at komme i skole, på grund af bekymring for forældrene

Forløbene tilrettelægges individuelt.

Forløbet kan være hen over en 8 ugers periode.

1.mødegang: Jeg kommer hjem til familien så vi møder hinanden i hjemlige omgivelser. Vi skaber kontakt og tryghed og tager roligt fat på at snakke om og arbejde med det at vokse op med forældre med psykisk sygdom.

2.- 7. mødegang: vi snakker sammen om det at have en forælder med en psykisk sygdom. Jeg har forskellige emner vi skal/ kan snakke om. Måske har du selv noget vi skal snakke om, der er i relation til det, at have psykisk sygdom i familien. Fokus er på barnet og på barnets oplevelser. Vi arbejder ex. ud fra små filmklip.

8.mødegang: Hvad har været godt og brugbart for familien, forældrene, barnet. Hvad kan I bruge og gøre selv i jeres familie, når jeg ikke snakker med jer mere? Hvem kan barnet snakke med og bruge fremadrettet, når noget bliver svært? Hvad kan barnet gøre, når noget bliver svært?

Til dig der er barn og vokser op med en forælder med en psykisk sygdom.

Måske er det svært for dine forældre at snakke om psykisk sygdom med andre. Måske

  • ved ikke hvad de skal sige til dig om sygdommen.
  • tænker at de vil beskytte dig ved ikke at tale med dig om det.
  • tænker at det kan være at du slet ikke har tænkt over det eller lagt mærke til det.
  • tænker at når du ikke siger noget om det, så vil de heler ikke gøre det, fordi de ikke vil gøre dig urolig. 
  • Det kan også være du ikke selv siger noget til dine forældre om hvordan du har det, fordi du ikke vil gøre dem ked af det eller fordi du ikke helt ved hvad du skal sige. Det kan også være at du har fornemmet, at der ikke er plads til dine følelser. På den måde går alle rundt og tager hensyn til hinanden. Det kan man få rigtig ondt i maven af. Man kan også få ondt andre steder. Eller blive ked af det. Det kan også være det vil være godt at få noget at vide om hvad det er for en sygdom din mor eller far har.
  • Hvis din mor eller far er indlagt kan du måske også tænke på hvordan de så bliver hjulpet der. På de fleste psykiatriske afdelinger er det muligt at få en samtale med personalet, hvor du kan stille dine spørgsmål. Når det ikke er tilstrækkeligt, kan vi snakke sammen om hvordan du har det. Det der ikke bliver italesat, kommer til at ligge og fylde og vokse sig større indeni én.

Du skal vide at:

  • Der ikke er noget forkert ved når du har det sjovt, selvom dine forældre er triste. Du har ret til at more dig og grine ligesom du har ret til at slippe bekymringer for dine forældre. Men det er vigtigt for dig at vide at der er nogen der hjælper dine forældre.
  • Du har ret til at snakke med andre om hvordan du har det, selvom det ikke er noget i snakker om hjemme.
  • Du har ret til at få opmærksomhed uden at skulle gøre noget specielt for at få det.
  • Du har ret til at sige, at der er noget der er svært, uden at du kan forklare hvad det er. Det kan også være svært at svare på hvis nogen spørger om man har brug for hjælp, fordi det kan være så svært at vide hvad hjælpen kan være, fordi du ikke ved hvad der hjælper til at de kan få det bedre.
  • Mange børn kan være flov over at fortælle, hvis ens forældre har en psykisk syge.
  • Det kan også være svært for et barn at forklare, hvad det er for en sygdom og derfor lader man måske være med at fortælle andre om det.
  • Selv om det kan være svært at forklare hvad der er for en sygdom, kan det være en hjælp for dig at sige at han ex. ikke deltager til skole arrangement, fordi han er syg.
  • Nogle gange kan man være flov over at sige det, fordi man ikke kan forklare sig hvis nogen spørger til hvad han fejler.
    • Man kan let komme til at gå alene med tanker og bekymringer. Man kan komme til at vende det indad og det kan gøre én trist. Man kan også blive virkelig vred og skælde ud og skubbe andre væk fra sig, selvom det ikke slet ikke er det man ønsker.

For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.  Læs mere